De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.
Det kan være svært at tale med sit barn om døden. Når børn mister en bedsteforælder, en onkel eller en anden vigtig person i deres liv, er det dog meget vigtigt at skabe nogle gode rammer til at snakke om døden, tab og sorg. Men hvor meget skal man sige? Og hvor meget forstår barnet egentligt? Her kan I få gode råd til, hvordan I snakker med jeres børn om døden.
Sig ikke for meget
Når I skal overlevere nyheden om at morfar er død, er det bedst at være konkret og kortfattet i første omgang og bare sige: ”Morfar er død og lever ikke mere. Han var gammel og stoppede med at trække vejret”. Børn er nysgerrige og stiller helt automatisk spørgsmål, hvis de vil vide mere. På den måde kommer I ikke til at sige for meget, men kan i stedet svare på alle børnenes spørgsmål.
Formuler jer klart
Sørg for at bruge helt klare formuleringer, når I snakker om døden. Undgå at bruge vendinger som ”gået bort” og ”sovet stille ind”, da det nemt kan skabe forvirring og utryghed hos børn. For hvad betyder det? Hvor er morfar gået hen? Og skal de nu være bange for at lægge sig til at sove? Det bedst at sige tingene lige ud af posen i stedet for at bruge sproglige billeder, som børnene selv skal tyde.
Tag børnene med
Involver børnene og tag dem med til begravelsen og de andre begivenheder i forbindelse med dødsfaldet. Hvis I skal tømme og rengøre dødsboet, kan det også være en god ide at tage dem med der – hvis I kan overskue det. Det giver anledning til gode snakke og kan også bidrage til en øget forståelse. Hvis I tager børnene med, er det dog en god ide at få en hjælpende hånd til oprydningen og rengøringen. Det kan I læse meget mere om her.