De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.
Der kan være mange grunde til at starte en inseminationsbehandling. Det kan være for enlige kvinder, lesbiske og heteroseksuelle par. Det kan være en længere proces, og der kan være mange faktorer, der kan spille ind på forløbet. Læs mere om, hvad I skal være opmærksomme på.
Hvordan foregår inseminationsprocessen?
Der kan være mange måder at lave en inseminationsbehandling, da der kan være forskellige behov for hjælp. Har man svært ved at blive gravid på naturlig vis, kan man blandt andet få indført sædcellerne i toppen af livmoderen. Det betyder at sædcellerne ikke skal svømme så langt, og dermed er der større chance for at de finder et æg.
Også kvinden kan hjælpes på vej gennem hormonstimulering. I teorien kan det godt lade sig gøre, at inseminere i kvindens naturlige cyklus, men chancen vil være større under en hormonbehandling. Det vil den fordi en kvinde normalt kun løsner ét æg under sin cyklus. Får hun derimod en hormonbehandling, vil der blive løsnet 2-3 æg. Derfor vil en hormonbehandling, sammen med indførelsen af sæd, give markant højere chancer for at blive gravid.
Det skal også her nævnes, at da der bliver løsnet flere æg under hormonbehandlingen, vil der også være større chance for at få tvillinger.
Enlig mor og lesbiske partnere
Er der ingen mand i ligningen, er der god mulighed for at finde godt sæd fra en sæddonor. Her kan man vælge sæd ud fra diverse profiler, hvor man ofte kan læse lidt om donoren. Inden man vælger en donor, bør man dog overveje om det skal være en anonym eller “åben” donor. Altså skal barnet have mulighed for at kontakte sin biologiske far senere hen?
Som kvinde skal man også være opmærksom på alderen. Jo yngre desto bedre for klinikkerne, og er du fyldt 42 anbefales det at lave reagensglasbehandling i stedet.
Prisen for en inseminationsbehandling
En inseminationsbehandling er gratis for de patienter, der har en henvisning fra en læge. Dog er der egenbetaling for donorsæd, samt medicin. Kan man bruge sin egen partners sæd, er det naturligvis billigere, end hvis man skal insemineres med donorsæd. Det samme gælder for æggene, og hvor vidt man selv kan levere dem eller ej. Ligeledes varierer prisen også, alt efter om man vælger en privat eller offentlig klinik. Derfor er det svært at sætte en fast pris på en inseminationsbehandling.